mandag, februar 11, 2008

»Jeg støtter de KOOPERATIVE virksomheder!«

Til alle jer, som er på Facebook, kan jeg på det varmeste anbefale den nye gruppe, som jeg oprettede i februar: Jeg støtter de KOOPERATIVE virksomheder!

Gruppen er for os, som ser vigtigheden i at støtte arbejderbevægelsens egne virksomheder og organisationer, og udbredelsen af de socialdemokratiske værdier.

Om gruppen skrives der på Facebook:

Formålet med denne gruppe er at støtte og bakke op om medlemsvirksomhederne og -organisationerne i Den Kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark.

Kooperationen er en gammel kæmpe, stiftet i 1922. Foreningen fungerer som en fællesorganisation for danske virksomheder og organisationer, som bygger på den socialdemokratiske arbejderbevægelses værdier og den kooperative idé.

Fællesorganisationen har en lang historie og var et flagskib op igennem det 20. århundrede for arbejderbevægelsen, som kunne handle og servicere sig via "bevægelsen" igennem hele livet. Blandt nogle af virksomhederne har været bagerier, Bryggeriet Stjernen, avisen Aktuelt og sågar begravelses-virksomheden, Arbejdernes Ligkistemagasin. Tanken om, at arbejderne kunne brødføde sig igennem arbejderbevægelsen fra vugge til grav, er en milepæl i danmarkshistorien.

Desværre har ikke alle de kooperative virksomheder kunne overleve konkurrencen, hvilket også kan mærkes idag i et samfund, som stadig udvikler sig i en mere borgerlig retning - hos virksomheder, orgasnisationer og blandt medierne.

DERFOR DENNE GRUPPE:
Kooperationen har stadig rigtig mange medlemmer. Blandt de kendte virksomheder og -organisationer er bl.a.:
- Arbejdernes Landsbank
- Forsikringsselskabet ALKA
- Arbejdermuseet
- flere LO-højskoler og konferencecentre
- kantiner- byggefagsvirksomheder
- Landsorganisationen (LO)
- Socialdemokratiet
- med mange flere!

SE ALLE KOOPERATIONENS medlemsvirksomheder hér
http://www.kooperationen.dk/32394/Medlemsvirksomheder.

Medlemmerne af denne gruppe støtter de KOOPERATIVE virksomheder og kampen for udbredelse af de socialdemokratiske værdier!


Velkommen på denne Facebook-gruppe.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Hej Martin

Fedt med et link til alle de små kooperative virksomheder.

Jeg vil da helt sikkert undersøge muligheden for at f.eks. DSU i fremtiden kan bruge et trykkefirma i kooperationen...