Hele landet er til salg

Venstre har nu haft magten i dette land i snart syv år, og jo flere år der går, desto kraftigere lyser deres strategi frem. Fra at være Socialdemokraterne minus ti procent og hundeangste for at miste lånte vælgere, ændrer partiet nu fuldstændig kurs i bl.a. velfærdspolitik og forholdet til vores offentlige sektor.

Ifølge en enig folketingsgruppe i Venstre, skal alt i vores offentlige sektor kunne privatiseres. Vores folkeskoler skal privatiseres, sygehusene, hjemmehjælpen og børnehaverne. Dette er et af de mest vidtgående forslag i danmarkshistorien, som jeg er bange for på sigt vil udhule den offentlige sektor samt skabe A- og B-hold.

Sagen er netop den, at der med Venstres politik på f.eks. folkeskoleområdet sker det, som vi ser nogle steder i landet lige nu: Et skræmmende polariseret skolevæsen, hvor ressourcestærke og ressourcesvage elever splittes op som følge af, at konkurrencen fra privatskolerne – og statsstøtten til disse – udhuler vores folkeskoler. I og med at der ikke investeres nok i vores folkeskole, men at der falder et stort tilskudsbeløb af til privatskolebørn, henvises den nye underklasse til folkeskolen og hele idéen med vores velfærdssamfund er allerede sat over styr. Der skabes fra samfundets side altså et A- og et B-hold.

Formanden for landets kommuner, venstremanden Erik Fabrin, kalder da også forslaget for »mærkeligt«, og frygter at hans partifæller pønser på helt at afvikle kommunerne. Venstrefolkene på Christiansborg viser på ingen måde kommunerne tillid. De begrænser for hver dag der går det kommunale selvstyre.

Den borgerlige regering begynder nu at vise sit sande ansigt, spøjst nok i en periode, hvor Anders Fogh Rasmussen (V) er på valg for sidste gang. Jeg er bange for, at den danske velfærdsmodel forringes, og at vores samfund amerikaniseres i en sådan grad, at sammenhængskraften sættes over styr. For mig som socialdemokrat er det netop denne sammenhængskraft, der er så vigtig og som har ført Danmark til netop dét lykkelige og velfungerende land, vi er i dag. Niveauet i den offentlige sektor må ikke falde – og derfor er der brug for samlede investeringer og ikke denne „Farum-løsning“, som Venstre foreslår.

Jeg har ikke noget imod private tilkøbsydelser og udlicitering af rengøringsopgaver og deslige, men når vi kommer ind til kernen i vores velfærdssamfund, som handler om mennesker, skoler og plejehjem, så mener jeg ikke at det danske velfærdssamfund skal være en konkurrence- og pengemaskine. De borgerlige partier skulle i stedet investere helhjertet i vores velfærdssamfund, hvor tingene fungerer som de skal, frem for at udskrive skattelettelser og betale overtakster for at få patienter indlagt på et privathospital.

Den nuværende udvikling må stoppe – og derfor har Danmark brug for en ny, socialdemokratisk ledet regering, som kan levere sammenhængskraften.

»Jeg støtter de KOOPERATIVE virksomheder!«

Til alle jer, som er på Facebook, kan jeg på det varmeste anbefale den nye gruppe, som jeg oprettede i februar: Jeg støtter de KOOPERATIVE virksomheder!

Gruppen er for os, som ser vigtigheden i at støtte arbejderbevægelsens egne virksomheder og organisationer, og udbredelsen af de socialdemokratiske værdier.

Om gruppen skrives der på Facebook:

Formålet med denne gruppe er at støtte og bakke op om medlemsvirksomhederne og -organisationerne i Den Kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark.

Kooperationen er en gammel kæmpe, stiftet i 1922. Foreningen fungerer som en fællesorganisation for danske virksomheder og organisationer, som bygger på den socialdemokratiske arbejderbevægelses værdier og den kooperative idé.

Fællesorganisationen har en lang historie og var et flagskib op igennem det 20. århundrede for arbejderbevægelsen, som kunne handle og servicere sig via "bevægelsen" igennem hele livet. Blandt nogle af virksomhederne har været bagerier, Bryggeriet Stjernen, avisen Aktuelt og sågar begravelses-virksomheden, Arbejdernes Ligkistemagasin. Tanken om, at arbejderne kunne brødføde sig igennem arbejderbevægelsen fra vugge til grav, er en milepæl i danmarkshistorien.

Desværre har ikke alle de kooperative virksomheder kunne overleve konkurrencen, hvilket også kan mærkes idag i et samfund, som stadig udvikler sig i en mere borgerlig retning - hos virksomheder, orgasnisationer og blandt medierne.

DERFOR DENNE GRUPPE:
Kooperationen har stadig rigtig mange medlemmer. Blandt de kendte virksomheder og -organisationer er bl.a.:
- Arbejdernes Landsbank
- Forsikringsselskabet ALKA
- Arbejdermuseet
- flere LO-højskoler og konferencecentre
- kantiner- byggefagsvirksomheder
- Landsorganisationen (LO)
- Socialdemokratiet
- med mange flere!

SE ALLE KOOPERATIONENS medlemsvirksomheder hér http://www.kooperationen.dk/32394/Medlemsvirksomheder.

Medlemmerne af denne gruppe støtter de KOOPERATIVE virksomheder og kampen for udbredelse af de socialdemokratiske værdier!

Velkommen på denne Facebook-gruppe.

Nok er nok, Naser!

Der er efterhånden meget vi ikke forstår. Først var nok, nok. Dansk Folkeparti skulle sættes helt uden for indflydelse, og Ny Alliance ville ikke pege endegyldigt på en statsminister. Så blev de erklærede borgerlige. Og fra i dag, onsdag den 23. januar, er nok heller ikke nok mere.

Alliancen har på ingen måde fået indrømmelser i asylforliget. Dette er min påstand – og sågar også Dansk Folkepartis påstand. Eftersom at det så ud til, at oppositionen ville kunne danne et flertal sammen med Ny Alliance om Pia Christmas-Møllers alternative asylforslag, vender Naser Khader pludselig om – på trods af at Christmas-Møllers politik ligger meget tættere på NA end regeringen og Dansk Folkepartis.

Naser Khader er blevet en del af VKO’s grød. Fra i dag hedder blokken VKOY. Nok er nok, Naser!

Det bør koste at blive væk

Mange udebliver fra aftaler på hospitalet. Sidste år var tallet på hele 25.000 – alene på Rigshospitalet! Dette koster sundhedsvæsnet unødigt mange millioner, og stadig forstår jeg ikke, hvorfor sundheds-ministeren ikke foreslår større „sanktioner“ end at påbegynde SMS-påmindelse til patienterne.

Sundhedsøkonom Jakob Kjellberg fra Dansk Sundhedsinstitut påpeger ellers, at den bedste måde at komme tendensen til livs er, at udstede bøder til patienter som bliver væk – uden på forhånd at melde sit fravær. Jeg er meget enig, uden dog at gå for voldsomt til værks. Et symbolsk beløb på f.eks. en halvtredser, for at blive væk er fuldstændig fair. Melder man dog afbud, skal det ikke koste en krone.

I bund og grund handler det om at holdningspåvirke folk. Vi bliver nød til at opfinde nogle sanktioner imod at blive væk til undersøgelser, som i gennemsnit koster fællesskabet mellem 1.700 og 2.000 kr.

Usympatisk holdning fra Dansk Folkeparti

Dansk Folkeparti har også været ude med et forslag. Holdningen er, at patienter som ikke møder op, fremover skal bagerst i køen. Det mener jeg – både etisk og moralsk – er en forkastelig holdning. Folks helbred skal man ikke gamble med. Kun de økonomiske incitamenter bør man inddrage, for at opnå et mere effektivt sundhedssystem.

Fogh – fra julemand til hulemand

Året er 2008, og traditionen tro har vi de seneste dage været klistret til skærmen ved aftenstid, for at se hhv. dronningens og statsministerens nytårstaler. I år er ikke som de andre år: Rent faktisk leverede Majestæten i denne runde en meget bedre, mere politisk og endnu mere spændende nytårstale end landets statsminister. Når dronningen taler om, at „menneskelig fattigdom nødig skulle blive prisen for materiel rigdom“ kunne det påfaldende lyde som en socialdemokratisk statsminister, der taler til nationen. Gode ord. Men at statsministeren, stik mod retorikken i den netop overståede valgkamp, tyr til mådehold, er en skuffelse.

At valgkampen er ovre, og det måske er én af Anders Fogh Rasmussens sidste nytårstaler, er der ingen tvivl om. Fogh er simpelthen ved at forandre sig til den gamle, klassiske Fogh. Hulemanden træder i karakter.

Løftebrud fra en benhård taktiker

Det er utroligt, hvor lidt Anders Fogh Rasmussen på mig virker som en politiker. Han er en hård taktiker som, ganske kynisk og lige efter en valgkamp, ændrer retorikken fuldstændig. Bl.a. siger han i talen:

„Ingen har glæde af at stille for store krav i dag – for at få den dobbelte regning i morgen.“

Dette citat er et af de mest bemærkelsesværdige, som uden tvivl – og meget direkte – er adresseret til vores offentlige ansatte. Jeg begriber ikke, hvordan landets statsminister, kan bede mennesker som passer vores børn og ældre til en månedsløn på 16.000 kr. om at holde igen, samtidig med, at der lige er udskrevet en skattelettelse i milliardklassen, som forgylder samfundets i forvejen velhavende mennesker. Denne skattelettelse bidrager netop til overophedning, og gavner ikke de offentlige ansatte.

Statsministeren hykler for åben skærm, og fører en skjult ideologisk kamp igennem den økonomiske politik. Der må ikke herskes nogen tvivl om, at der skal føres en ansvarlig økonomisk politik. Det er meget vigtigt – frem for alt. Men at regeringen bevidst prioriterer disse ulogiske skattelettelser, på bekostning af vores ansatte i den offentlige sektor og kvaliteten på vores fælles velfærd, er en gåde.

Som socialdemokrat er det en skuffende tale fra statsministeren. Vi ønsker ansvarlighed i økonomien – og måden er, at prioritere helt anderledes, så det kommer dem til gode, som virkelig har brug for det.

At hendes majestæt Dronningen skulle kunne imponere mig mere end landets politiske leder, er skuffende. Jeg savner visioner og fremtidssyn fra regeringen, men de udebliver. Lad os håbe på, at Danmark snart får en nytårstale med socialdemokratiske svar på fremtidens Danmarks. Leverandøren til den bliver Helle Thorning-Schmidt.

Dokumentation: Statsministerens nytårstale 2008

Kom ind i kampen – bliv politisk forbruger!

I min tid som politisk aktiv, har jeg aldrig lagt skjul på, at jeg er realist. Om jeg stadigvæk er dét, tror jeg nok – eller måske er jeg i virkeligheden blevet en blanding: En idealistisk realist. Man må aldrig glemme sine drømme og sine mål hvilket jeg synes, at lige lovlig mange har tendens til i dansk politik.

„The future will be whatever we make it!“ er et slogan, som jeg rigtig godt kan li’. Ordene handler i bund og grund om, at man – i et samfund overfyldt med politikere, som ynder at kalde sig realister – ikke skal glemme sine idealer. Ordene betyder handling!

Som borger i et samfund er der rigtig mange måder, man kan påvirke verdens udvikling på, udover at sætte sit aktive kryds i en valgkamp. Det kan f.eks. være igennem frivilligt arbejde og økonomiske donationer. En stor opfordring til mange at gribe samlebøssen næste gang, vi igen skal ud med Dansk Flygtningehjælp.

Holdning med handling

Som politisk forbruger, påvirker du med små skridt verdens udvikling, ved at handle og købe varer, som påvirker eller støtter et bestemt mål. Vi kender det fra den politiske scene, hvor handelspolitikken er et af de store virkemidler, som vores samfund kan bruge, for at påvirke andre landes regeringsførelse, arbejdstagerrettigheder eller lignende. Ikke nok med det, kan du som forbruger og handle ind med holdning.

Navnet er fairtrade! Ude på nærmest samtlige supermarkeders hylder, bugner det med bl.a. Max Havelaar-mærkede produkter, som har nogle fantastiske formål: Max Havelaar er et garantimærke for fair handel, ligesom Ø-mærket er det for økologi. Det betyder at du som forbruger kan være sikker på at Max Havelaar-mærkede varer lever op til nogle minimumskrav for betaling, arbejdsforhold, demokratisk udvikling og miljø. Først og fremmest får småbønder og plantagearbejdere en fair pris for deres varer, og pengene går direkte til dem, uden mellemhandlere. Arbejderne er desuden sikret ordentlige arbejdsforhold, og der bliver taget hensyn til miljøet.

Kom ind i kampen for mere fairtrade. Læs mere på http://www.maxhavelaar.dk/

Som forbruger og politisk aktiv synes jeg det er en fantastisk mulighed, for at kunne bidrage til ordentlige forhold, en fair handel samt arbejdstagernes rettigheder i de tredje verdenslande.

Jeg vil på det varmeste anbefale alle til at tænke sig om og have i mente, hvilken vej du synes verden skal udvikle sig – før du handler.

Danskerne skal diskutere EU-politik

Endelig blev det – som forventet – klargjort, at danskerne ikke skal stemme om Lisabon-traktaten. Med både Socialdemokraternes, Det Radikale Venstres samt regeringens anbefaling om at få traktaten behandlet i Folketinget, undgår vi også, at en kompliceret traktattekst, som ikke handler mest om politik, men endnu mere om institutionelle anliggender, sendes ud i en mudret folkeafstemning – for eller imod EU.

Dog ser vi desværre et Dansk Folkeparti, samt partierne ude på venstrefløjen beklage sig over, hvorfor man ikke ønsker EU som et nærliggende og demokratisk projekt. Det gør vi skam også, venner! Vi ønsker bare ikke, at EU skal igennem ligegyldige og irrelevante folkeafstemninger, hvor emnet i bund og grund handler om alt andet end politik. Ifølge Justitsministeriets kompetente vurderinger, afgiver Danmark ikke den mindste suverænitet. Modsat forfatningstraktaten - som bl.a. vi i Socialdemokratiet gerne så en afstemning om - er der ingen fornuftig begrundelse herfor denne gang. Folketingets kompetencer vil stadig være de samme.

EU er et politisk projekt – ikke kun et „ja“ eller „nej“

Som socialdemokrat synes jeg det er enormt vigtigt, at få EU helt ud til befolkningen. Dette kræver dog, at vi diskuterer EU-politik. Derfor er der også, ganske klart, lagt op til at vi skal igennem en spændende folkeafstemning i denne valgperiode om Danmarks fire forbehold. Hér får vi netop muligheden for at diskutere politik, og befolkningen får denne gang lov at forholde sig til fire vidt forskellige områder. Hermed kommer det ikke kun til at handle om et „ja“ eller et „nej“ – men en kompetencegivende, spændende og forskelligartet diskussion om vores medlemskab af Den Europæiske Union.