Kom ind i kampen – bliv politisk forbruger!

I min tid som politisk aktiv, har jeg aldrig lagt skjul på, at jeg er realist. Om jeg stadigvæk er dét, tror jeg nok – eller måske er jeg i virkeligheden blevet en blanding: En idealistisk realist. Man må aldrig glemme sine drømme og sine mål hvilket jeg synes, at lige lovlig mange har tendens til i dansk politik.

„The future will be whatever we make it!“ er et slogan, som jeg rigtig godt kan li’. Ordene handler i bund og grund om, at man – i et samfund overfyldt med politikere, som ynder at kalde sig realister – ikke skal glemme sine idealer. Ordene betyder handling!

Som borger i et samfund er der rigtig mange måder, man kan påvirke verdens udvikling på, udover at sætte sit aktive kryds i en valgkamp. Det kan f.eks. være igennem frivilligt arbejde og økonomiske donationer. En stor opfordring til mange at gribe samlebøssen næste gang, vi igen skal ud med Dansk Flygtningehjælp.

Holdning med handling

Som politisk forbruger, påvirker du med små skridt verdens udvikling, ved at handle og købe varer, som påvirker eller støtter et bestemt mål. Vi kender det fra den politiske scene, hvor handelspolitikken er et af de store virkemidler, som vores samfund kan bruge, for at påvirke andre landes regeringsførelse, arbejdstagerrettigheder eller lignende. Ikke nok med det, kan du som forbruger og handle ind med holdning.

Navnet er fairtrade! Ude på nærmest samtlige supermarkeders hylder, bugner det med bl.a. Max Havelaar-mærkede produkter, som har nogle fantastiske formål: Max Havelaar er et garantimærke for fair handel, ligesom Ø-mærket er det for økologi. Det betyder at du som forbruger kan være sikker på at Max Havelaar-mærkede varer lever op til nogle minimumskrav for betaling, arbejdsforhold, demokratisk udvikling og miljø. Først og fremmest får småbønder og plantagearbejdere en fair pris for deres varer, og pengene går direkte til dem, uden mellemhandlere. Arbejderne er desuden sikret ordentlige arbejdsforhold, og der bliver taget hensyn til miljøet.

Kom ind i kampen for mere fairtrade. Læs mere på http://www.maxhavelaar.dk/

Som forbruger og politisk aktiv synes jeg det er en fantastisk mulighed, for at kunne bidrage til ordentlige forhold, en fair handel samt arbejdstagernes rettigheder i de tredje verdenslande.

Jeg vil på det varmeste anbefale alle til at tænke sig om og have i mente, hvilken vej du synes verden skal udvikle sig – før du handler.

Danskerne skal diskutere EU-politik

Endelig blev det – som forventet – klargjort, at danskerne ikke skal stemme om Lisabon-traktaten. Med både Socialdemokraternes, Det Radikale Venstres samt regeringens anbefaling om at få traktaten behandlet i Folketinget, undgår vi også, at en kompliceret traktattekst, som ikke handler mest om politik, men endnu mere om institutionelle anliggender, sendes ud i en mudret folkeafstemning – for eller imod EU.

Dog ser vi desværre et Dansk Folkeparti, samt partierne ude på venstrefløjen beklage sig over, hvorfor man ikke ønsker EU som et nærliggende og demokratisk projekt. Det gør vi skam også, venner! Vi ønsker bare ikke, at EU skal igennem ligegyldige og irrelevante folkeafstemninger, hvor emnet i bund og grund handler om alt andet end politik. Ifølge Justitsministeriets kompetente vurderinger, afgiver Danmark ikke den mindste suverænitet. Modsat forfatningstraktaten - som bl.a. vi i Socialdemokratiet gerne så en afstemning om - er der ingen fornuftig begrundelse herfor denne gang. Folketingets kompetencer vil stadig være de samme.

EU er et politisk projekt – ikke kun et „ja“ eller „nej“

Som socialdemokrat synes jeg det er enormt vigtigt, at få EU helt ud til befolkningen. Dette kræver dog, at vi diskuterer EU-politik. Derfor er der også, ganske klart, lagt op til at vi skal igennem en spændende folkeafstemning i denne valgperiode om Danmarks fire forbehold. Hér får vi netop muligheden for at diskutere politik, og befolkningen får denne gang lov at forholde sig til fire vidt forskellige områder. Hermed kommer det ikke kun til at handle om et „ja“ eller et „nej“ – men en kompetencegivende, spændende og forskelligartet diskussion om vores medlemskab af Den Europæiske Union.

Vladimir Putins kupmageri vil få konsekvenser

Rygterne svirrer dags dato på det kraftigste, eftersom Jyllands-Posten bringer historien om, at Putin nu vil kuppe sig til magten.

Ruslands afgående præsident, Vladimir Putin, afviste ellers før valget at ændre i forfatningen, således at han kunne bibeholde posten som Ruslands præsident. I stedet er det idag kommet frem, at han har lavet en - ind til nu - hemmelig aftale med Europas sidste diktator, Hvideruslands præsident, Aleksandr Lukasjenko, om at ligge de to nationer sammen til et Rusland-Hviderusland.

Jyllands-Posten skriver bl.a.:

Ifølge aftalen, der i henhold til Ekko fra Moskva vil blive underskrevet af Putin under et besøg i Hviderusland i næste uge, bliver Hvideruslands diktator Aleksandr Lukasjenko formand for et nyt parlament, der kommer til at bestå af politikere fra de forhenværende sovjetrepublikker. Forfatningsdokumentet proklamerer unionsstaten Rusland-Hviderusland.

Hvis oplysningerne passer, er det skræmmende, hvorledes Putin og Lukasjenko begge overtrumfer befolkningerne og ligger disse slyngelstater sammen. Jeg husker tydeligt valget i Hviderusland for et par år siden, hvor flere af mine venner i DSU, som var med som valgobservatører blev truet og tilbageholdt, pga. påvisning om åbenlys valgsvindel. Putin sad tavs i Rusland med en forbeholden støtte til den hviderussiske diktator. På den anden side var Europa i oprør.

Vi taler her om en udenrigspolitisk nyhed af meget høj kaliber, som det endnu er svært at se en konklusion på. Internt i den russiske verden, vil Putin tilsyneladende være styrket. Landet er kendt for ensidig, centraltejede medier, hvor udenlandsk kritik filtreres fuldstændig væk. Navnligt i Hviderusland.

Men hvordan den vestlige verden vil tage imod denne nyhed, bliver spændende - hvis den altså passer. Det vil helt sikkert få konsekvenser for Europa og USA.

Unipolaritetens ophør?

Eftersom at verden, siden den kolde krigs ophør, nærmest har været unipolar, med USA som den eneste reelle supermagt tror jeg, at vi i højere grad vil se en diskussion om, hvorledes verden igen udvikler sig til at blive bipolær - eller måske endda multipolær, eftersom også de islamiske nationer spiller en større rolle. Dermed vil vi se, at der igen opstår flere, bestående, magtpoler i verden.

Jeg er bange for, at vi med Vladimir Putins nye træk, vil se en optrapning at konflikten mellem det gamle øst og vest, for med denne udvikling vil Putin helt sikkert også vise, at han nu for alvor også er en af verdenslederne. Det spændende bliver yderligere at se, hvorledes en eventuelt tredie pol, bestående af den islamiske verden, vil forholde sig til de andre.

Hér kan Bush's værdipolitiske konfrontationskurs blive en boomerang for det vestlige samfund.

Vi følger udviklingen med spænding.

Jørgen Poulsen – en holdning som forsvandt!

Forsiderne på internetaviserne, har de seneste dage været fyldt til randen med nyhedsopdateringer samt dybtegående analyser af Pia Christmas-Møllers exit fra Det Konservative Folkeparti.

Skuffelsen har været til at føle på i det borgerlige slæng. Men nok endnu mere skuffet blev jeg, da jeg i eftermiddags kunne læse på Politikens hjemmeside, at det nyvalgte medlem af Folketinget for Ny Alliance, Jørgen Poulsen, nu forlanger et gyldent håndtryk fra Dansk Røde Kors, som han forinden valget var generalsekretær for. Poulsen mener, at han er blevet fyret fra organisationen og ikke, at han selv har sagt sin stilling op.

To millioner kroner = to årslønninger!

Dét er, hvad Alliancens hr. Poulsen kræver. Tilbage sidder vi mange med en dyb, dyb undren og god portion af forargelse og skuffelse over mennesket, Jørgen Poulsen.

»... æh, vi er blevet enige om at lave en fratrædelsesordning, som vi sidder og snakker om for øjeblikket«, siger Poulsen idag til Politiken.

Det forekommer mig meget tvivlsomt, at Jørgen Poulsen er blevet skubbet ud i folketingskandidaturet af Dansk Røde Kors. Efter alt at dømme har han nok valgt det selv.

Et fænomen

Jørgen Poulsen er et fænomen. Han er udtrykket for en holdning, som pludselig forsvandt. Og som skuffer. At han kan være bekendt, rent holdningsmæssigt, at kræve to millioner i egen lomme og se til, hvem der i virkeligheden nu skal undvære disse „hjælpemidler“, er grotesk.

Der er - og bør være - stor forskel på Dansk Røde Kors og TDC, når vi taler fratrædelser. Jørgen Poulsen tager netop nu en hjælpeorganisation - og en holdning - som gidsel. Men det er tydeligvis ikke gået op for Ny Alliances nye folketingsmedlem.
.

Velkommen

Kære bloglæser.

Velkommen på min nye blog, http://www.martinbendtsen.blogspot.dk/.

Her vil du fremover kunne læse mine holdninger til samfundet omkring os - om politik, værdier og hverdagsliv.

Til dem som ikke kender mig endnu, så bør det siges, at jeg er en gut på 19 år, som har været medlem af Socialdemokraterne siden partiets tilbagevenden til oppositionen i 2001. Jeg har været meget aktiv i store dele af den socialdemokratiske bevægelse siden, og holder af, at sidde handling bag ordene.

Jeg bor i Sønderborg og blev student fra Sønderborg Statsskole i 2007. Til sommer flytter jeg til Frederiksberg sammen med min kæreste Lena, hvor jeg starter som finanselev hos Arbejdernes Landsbank i København.

Jeg håber at I vil kigge forbi engang imellem, og skyd endelig løs med kommentarer på min blog.

Hjertelig velkommen.

Martin Bendtsen