onsdag, januar 23, 2008

Nok er nok, Naser!

Der er efterhånden meget vi ikke forstår. Først var nok, nok. Dansk Folkeparti skulle sættes helt uden for indflydelse, og Ny Alliance ville ikke pege endegyldigt på en statsminister. Så blev de erklærede borgerlige. Og fra i dag, onsdag den 23. januar, er nok heller ikke nok mere.

Alliancen har på ingen måde fået indrømmelser i asylforliget. Dette er min påstand – og sågar også Dansk Folkepartis påstand. Eftersom at det så ud til, at oppositionen ville kunne danne et flertal sammen med Ny Alliance om Pia Christmas-Møllers alternative asylforslag, vender Naser Khader pludselig om – på trods af at Christmas-Møllers politik ligger meget tættere på NA end regeringen og Dansk Folkepartis.

Naser Khader er blevet en del af VKO’s grød. Fra i dag hedder blokken VKOY. Nok er nok, Naser!

Ingen kommentarer: